^
Sørup Kirke
topimage.jpg

Sørup Kirkes historie

Sørup kirke er en typisk middelalderkirke fra ca. 1150.

Kirkens beliggenhed er noget særligt, den ligger smukt ned til søen. Hvorfor den er placeret lige præcis her er ikke til at sige, måske har der været helligsted før kristen tid. Forholder det sig således kan man godt forstå, at det var oplagt at beholde stedet som kirke, da Danmark var blevet kristent.

På kirkegården findes en sten, som taler for, at der har været religiøs aktivitet før kristendommens indførelse. Stenen ligner et fallossymbol, altså et frugtbarhedssymbol, men det er ikke påvist, at det forholder sig sådan. Kirken og området omkring er ikke arkæologisk undersøgt. Derfor ved vi heller ikke om der findes rester af en tidlig trækirke under den nuværende, men det er ret sandsynligt.

Der er ingen tvivl om, at stedet, hvor Sørup kirke ligger, har haft en ganske særlig betydning før og lige omkring kristendommens indførelse. Indtil 1816 stod en stor runesten udenfor kirken. I dag befinder den sig på Nationalmuseet. Stenhuggeren var sandsynligvis analfabet, hvorfor runerne ikke giver mening. Men det kristne kors i midten af stenen er meget tydeligt og stenen har en del lighed med den store runesten i Jelling.

Kirken er bygget af kampesten. Den oprindelige kirke tegner sig tydeligt, hvis man ser på kirken udefra. Man skal forestille sig at kirken havde fladt tag, små glughuller som vinduer, lerklinet gulv, ingen bænke eller prædikestol. Muligvis har der været en bænk langs muren. Kirken er senere udvidet mod vest og tårnet er også føjet til senere i middelalderen.

I tidernes morgen var kirken jo landsbyens eneste hus af sten. Stenene var samlet fra de omkringliggende marker. Efterhånden forsvandt de lerklinede huse og senere træhusene fra kirkens omgivelser, og i stedet blev der opført solide firelængede gårde. Tæt ved Sørup kirke blev der også rejst en herregård, nemlig Hvidkilde, som kom til at spille en stor rolle for kirkens historie.

Det er beboerne i Sørup, som selv har bygget deres kirke med god støtte fra den kirketiende, som kongen havde indført. Den lød på 1/3 til biskoppen, 1/3 til præsten og 1/3 til kirken.

Med kristendommens indførelse opstod en række sogne. Det var simpelthen dem, der søgte til den samme kirke. De nøjagtige sogne blev senere fastlagt af kirkens biskopper. I gammel tid var det nuværende Skt. Jørgens sogn en del af Sørup sogn. I Sørup sogn lå der således tidligere to kirker.

I dag fremstår kirken meget stilren: Der er et bredt tårn ca. 26 m høj, et kor og skib i en passende og velproportioneret størrelse. Et pænt stort våbenhus og i syd sakristi.

På gavlene af tårn, kor og skib er der muret kamtakker. De er kommet til sent, nemlig ved den reparation som Hvidkilde bekostede på kirken fra ca. 1864-1874. Ved den lejlighed blev også kirkens indre vægge pudsede, så de i dag fremstår meget glatte. Ved reparationen fjernede man også et spir på kirkens tag.

Kirken var indtil ca.1920 grå, men har siden været hvidkalket.

I dag er kirken indvendigt også ret enkel. Bænke og prædikestol er Hvidkildestandard fra ca. 1870. Det ældste inventar i kirken er døbefonten. Den er hugget ud af to granitsten og formet som et kæmpe bæger. På soklen er der hugget fire menneskehoveder.

Efter reformationen i 1536 skiftede mange kirker ejere og det gjaldt også for Sørup. Den blev Hvidkildes ejendom. I 1591 blev der imidlertid holdt et møde på Hvidkilde hvor det blev besluttet at menigheden selv skulle have lov til at bestemme, hvem de ville have som præst. Kirken var indtil 1915 Hvidkildes ejendom. Kirken kom også i perioden 1591 - 1915 til at tjene som gravkapel for familien Lehn. Der er en række familiemedlemmer, der ligger begravet i våbenhuset. I 1915 overgav godset kirken til menigheden.

Sørup Kirke ligger i det yderste vestlige hjørne af Sørup. Der har sandsynligvis været noget mere landsby omkring kirken, men det meste forsvandt ved svensker-krigen omkring 1660. Der er også sket en udstykning på et senere tidspunkt. I dag er Sørup sogn nærmest et bysogn, og der bor ca. 3700 mennesker i sognet.

Kirken har to klokker. Den ældste er fra 1704 og har en inskription. Der står ”Gud alene æren”. Den tidligere klokke tog svenskerne under krigen i 1660 érne. Den er sandsynligvis blevet smeltet om til kanonkugler. I 1989 fik kirken en klokke mere. Kirken arvede nogle penge, og da der er en revne i den gamle klokke, besluttede menighedsrådet at købe en ny. Den gamle klokke bruges stadigvæk ved sammenringning i forbindelse med gudstjeneste og begravelse.

Som sagt var våbenhuset brugt som gravkapel indtil 1915. Kisterne befinder sig i et hvælvet rum under gulvet i tårnet. I våbenhuset befinder sig også to meget smukke glasmosaikker. De er fra henholdsvis 1972 og 73. Mosaikken i våbenhusets sydside har et høstmotiv, mens mosaikken over indgangsdøren er lavet over salmen ”Himlene Herre”. Svend Havsteen- Mikkelsen, Ærø, har lavet begge mosaikker.

Som sagt er det nuværende inventar kommet til ved hovedistandsættelsen 1864-74. Lysekronerne er fra 1952. Orglet har ni stemmer og er et Frobenius orgel fra 1964.
Alterstagerne er støbt i bronze og er fra 1589. Alterkalken er af sølv, skænket til kirken i 1718. Der er en tekst hvorpå der står ”Jeg ved mig ikke anden salighed end den korsfæstede Jesus Kristus. Disk og oblatæske er fra 1864. Dåbsfadet er af messing og motivet i bunden er bebudelsen. En ældre dåbskande af tin forsvandt i 1960. Den nuværende kande er indkøbt i Jerusalem i 1964, hvor den fungerede som almindelig vandkande.

I 1960 malede Hagedorn Olsen et alterbillede direkte på bagvæggen i koret, ”Sædemanden”. Der var problemer med billedets holdbarhed, og det er siden blevet dækket til med en plade, da kirken i 2007 – 2008 gennemgik en omfattende renovering og i den forbindelse fik et nyt alterbillede, som er malet af Anita Houvenaeghel.

Kontakt og find vej

  • Sørup Kirke
  • Sørup Kirkevej 33
  • 5700 Svendborg
  • soerup.sogn@km.dk
  • Bestil kirketaxa +45 70 10 21 22
  • Kirkekontoret er åbent
  • Onsdag og fredag kl. 10.00 - 12.00
  • Telefontid i Sørup Kirke
  • Tirsdag til fredag kl. 10.00-14.30

Kontaktpersoner